|
Shih-Tzu's historie er knyttet sammen med Lhasa Apso da der først fandt en egentlig raceopdeling sted i 1934 i England.
Indtil da var racen i det store hele blandet sammen med tibetansk terriere og tibetansk spaniel, og går mere end 2000år tilbage.
Fælles for disse racer er, at de blev holdt i klostere i Tibet. Blandt andet som en lykkebringer der fordrev onde ånder. Shih-Tzuen kaldes også for dødsdragehund og blev brugt ved begravelsesceremonier.
Man fortrak på denne tid, hunde med sadel aftegninger og legenden siger at Buddha ved at rette en finger ud forvandlede den lille hund til en løve, som han herefter kunne ride på til paradis.
Der var en klar mening om udsende, uden der dog var en egentlig standard. Meget værdsat var en hvid stribe i panden samt en hvid halespids.
Hunde der faldt ud blev solgt dyrt af munkene på markedet.
Hundene blev passet af munkene og eunukker, og var højt værdsatte hellige dyr, båret på armen og lå på silkepuder.
Det var Buddhas hellige hund, og blev brugt som den fornemmeste gave til den kinesiske kejser.
SKANDINAVIEN KORT.
Shih-Tzu blev bragt til Norge af fru Kauffmann, Dansk ambassadørfrue i Kina. Hun medbragte 3 specielt udvalgte hunde: Leidza, brun tæve, fra kejserens palads i Peking født i 1928. Aidzo, S/H han, født i Peking i 1930. Og Schauder, S/H tæve fra Shang-Hai født i 1931.
Nogle få år tidligere importeredes et par lidt større Shih-Tzuer til England.
Det skal i øvrigt bemærkes at der i 1952 i England, blev foretaget en meget omdiskuteret krydsning, mellem en Shih-Tzu og en Pekingeser. Man håbede det ville rette op på en del - efter en Engelsk opdrætters mening - fejl.
DANMARK KORT.
De første Shih-Tzu impoteredes til Danmark sidst i 30erne af Kennel Bjørnholm v/ Astrid Jeppesen.
Kilde "The Shih-Tzu" by Audrey Dadds
Shih-tzuens egenskaber
Det første umiddelbare indtryk man får af en Shih-Tzu er at den er en umådelig robust, charmerende og kærlig lille hund. Shih-tzu er en meget aktiv hund der ikke står tilbage for at boltre sig i de største vandpytter, de største snebunker, og de største bunker møjsommeligt sammenrevet græs og blade.
Den elsker at tumle sig i leg, men er samtidig en rigtig hyggehund, der gør hjemmets bedste stol til sit favorit sted og foretrækker "naturligvis" til enhver tid ejerens seng frem for en dyrt indkøbt hundekurv, og sidder gerne ved bordet hvis en stol skulle være ledig.
Med andre ord, en Shih-Tzu befinder sig bedst i højden sammen med sin ejer.
Kan man ikke acceptere dette, er dette nok ikke den rette hund at vælge.
Som den selvstændige kat - UNDSKYLD - hund den er, anser den sig gerne for ligeværdig med dens mennesker men det er dog sjældent nødvendigt at sætte den på plads, skønt det alligevel er vigtigt at den ved hvor i hierarkiet den befinder sig.
Den er kvik og hurtig opfattende, og holder meget af at lære nye ting, så længe der er fornuft i at gøre det fordi en Shih-Tzu gør nemlig intet den ikke selv syntes er rimeligt.
Den er sine ejer umådelig hengivende, og anser enhver gæst i hjemmet som sin nye bedste ven.
En Shih-Tzu gø'r meget sjældent, hvis overhovedet, og da først efter flere tilløb med prust og støn for at skabe opmærksomhed. Den har også et fascinerende og stærkt varieret lydsprog, som man hurtigt lære betydningen af.
Den er en sand mester i at bruge øjnene til at udtrykke nøjagtigt hvad den mener, med til tider meget sjove og pudsige situationer til følge.
Shih-tzu er meget nysgerrig af natur og bliver meget sjældent bange. Skulle det endeligt ske, virker det nærmest som om den prøver at analysere hvorfor den er bange ved at "snige" sig ind på kilden og bakke tilbage et par gange.
Den befinder sig lige så godt i en lille lejlighed, som i et stort hus med en masse plads. Hunden skal naturligvis luftes uanset om det sker ved daglige tisseture, eller ved at lukke den udenfor i en indhegnet have, men man burde også sætte tid til side til lidt længere ture fra tid til anden, så hunden også kan møde andre hunde, eller i hvert fald lugte nye ting end den gør til dagligt.
En Shih-Tzu er umådelig tålmodige overfor børn og barnlige sjæle men har man mindre børn sammen med denne lille hund, skal man være meget opmærksom på, at børnene ikke kommer til at skade den i legen.
Hunden lader sig gerne slæbe af sted i øre og ben, og selv om den er robust og tålmodig er der dog grænser.
Det vigtigste for en Shih-Tzu er kontakten med dens familie, så den egner sig slet ikke til at være alene 10 timer hver dag. I sådanne tilfælde må anskaffe sig en legekammarat.
Det kommer dog formodentligt ganske af sig selv, for Shih-Tzu ejere har talemåde der lyder sådan:
"DER ER ALTID PLADS TIL EN SHIH-TZU TIL"
|